Samfundet investerer i sociale indsatser for at skabe udvikling og progression. Men måske glemmer vi en anden form for impact: Den stille værdi af at forebygge forværring. Hvordan indfanger vi værdien af stabilitet – når det netop er den, der gør livet muligt, spørger Ziga Friberg, direktør i AskovFondens Socialpsykiatri, i dette indlæg i Impact Insider.

 
Debatten om værdighedsreformen har fyldt meget den seneste tid. Reformen hyldes for at sikre, at samfundets mest udsatte mødes med ret frem for pligt – men kritiseres samtidig for at fratage de allermest udsatte menneskers muligheden for udvikling.

Midt i denne debat glemmer vi ofte et centralt spørgsmål: Hvilken værdi skaber vi egentlig, når målet ikke er forandring, men stabilitet?

Forandring som pejlemærke – men ikke altid svaret

I socialt arbejde og sociale indsatser tænker vi næsten altid i forandringsteorier. Vi designer indsatser, der skal skabe progression for det enkelte menneske og værdi på samfundsniveau. Vi regner på, hvordan værdi kan omsættes til kapital – hvad indsatsen “betaler sig” i forhold til fonde, sociale investeringer og offentlige midler.

Men som aktør indenfor socialpsykiatrien ser jeg dagligt, at værdi kan skabes på to måder:

• Ved at understøtte drømme og udvikling – og skabe nye muligheder for det enkelte menneske indenfor uddannelse, beskæftigelse eller sociale relationer.
• Den anden værdi handler om, at sikre stabilitet – hvor målet ikke er udvikling, men at mennesker kan holde fast i livet, uden at deres livssituation forværres.

Impact handler ikke altid om fremdrift

I AskovFondens socialpsykiatri møder vi mennesker, der fortæller: “Uden et sted som jeres var jeg ikke i live i dag.”

Det er barske ord. Her bliver impact ikke lig med progression mod et mål – men at hjælpe mennesker til at være i livet og forhindre forværring af livssituation og mental trivsel.

Hvordan måler vi værdien af, at nogen bliver i livet, selv når det gør ondt?

Vi kan sætte tal på færre genindlæggelser i psykiatrien eller reducerede henvendelser til læge og kommune.

Men hvordan indfanger vi den menneskelige værdi i, at nogen fortsat er her, fordi de fandt støtte i et fællesskab uden krav om forandring?

Stabilitet som en overset succes

Hos os er et af resultaterne blandt andet stabilitet.

Jeg møder mennesker, der har været en del af vores tilbud i 20 år. Er vi så lykkedes med vores indsats?

Jeg mener ja.

For i forhold til den gruppe af mennesker, handler det ikke om løsninger, der kan måles eller målbare skridt på en forandringsstige, men om vedvarende støtte til mennesker, der ellers ville risikere at miste fodfæstet.

For en gruppe af de unge, voksne og ældre, der gør brug af socialpsykiatrien, er det netop fraværet af forværring, der er den største gevinst.

Vi må udvide vores forståelse af impact

Alle, der har stået tæt på et menneske, der kæmper for at holde fast i livet, ved, hvor stor betydning det har, at der findes nogen, som hjælper dem med at blive i det.

Derfor er der brug for at udvide vores forståelse af impact.

Vi har brug for redskaber, der kan indfange værdien af ikke-forandring – en stabil (s)tilstand, som gør livet muligt at være i.

Vi har skabt systemer, der belønner udvikling, men ikke nødvendigvis det, der holder mennesker i live.

Spørgsmålet er, om vi som samfund kan anerkende, at fraværet af forandring kan være den største værdi for nogle mennesker – og derfor have stor værdi for samfundet.