Vores hus på Kapelvej er skabt for at give mennesker et sted, hvor man kan være sig selv og finde tryghed. Vi er her for, at ingen skal være ufrivilligt alene. Kom og vær en del af et inkluderende og imødekommende fællesskab – vi glæder os til at se dig!
Det er et inkluderende fællesskab på Kapelvej, hvor du kan deltage i fælles måltider og aktiviteter, få nye oplevelser og møde andre mennesker i et åbent og varmt miljø. Huset er for dig, der ønsker et sted, hvor du kan være dig selv og finde støtte, når du har brug for det. Her kan du finde støtte, gode samtaler og et socialt frirum uden krav eller forventninger til, hvordan du deltager.
På Kapelvej har du mulighed for at deltage i en række forskellige aktiviteter, som løbende skifter og giver mulighed for nye oplevelser. Her kan du bl.a. fordybe dig i guidet fælleslæsning, spille skak, deltage i en filosofigruppe, velværecafé og få hjælp til IT.
Du kan også få ad hoc-hjælp, vejledning, og støtte til aktuelle udfordringer, du står i i livet.
Der er lune boller, kaffe og the om formiddagen og frokost fra kl. 12.30 til der er udsolgt. Der er fællesspisning til frokost kl. 12.30. Vi værdsætter det sociale samvær omkring bordet, hvor det er muligt både at være med i en fælles samtale eller bare være sammen med andre ligesindede.
Vi serverer god mad til billige penge og dagens ret kan købes én gang pr. dag.
Du kan altid komme forbi og drikke en kop kaffe, læse dagens avis, eller slappe af i nogle af de mindre stuer og rum. Kapelvej er et sted, hvor du trygt kan komme og blot være. Der er mindre rum, med rolige omgivelser og bløde lænestole, som du har mulighed for at trække dig tilbage til, hvis du har brug for lidt ro.
Der er også mulighed for at bruge husets computere, klaver og guitarer eller at tage et bad og at vaske sit tøj.
Huset på Kapelvej er ikke kun et sted for hverdagen – vi arrangerer også ture og ferier for dem, der har lyst til at opleve noget uden for husets rammer. Disse udflugter styrker sammenholdet, opbygger nye venskaber og giver mulighed for at opleve nye steder i godt selskab.
Hos os er fællesskabet i fokus. Vi stræber efter at skabe et trygt rum, hvor du kan komme, uanset om du har en god dag eller en mindre god dag. Her kan du slå dig ned i vores åbne alrum, tage en pause og få en god snak med andre, der forstår dig. Vi hilser på hinanden og taler om livet, stort og småt. I fællesskabet på Kapelvej bringer alle noget forskelligt med, som bidrager til den rare og trygge stemning. Her lærer vi noget nyt hver dag på grund af de mange gode snakke og interessante mennesker, der mødes.
På Kapelvej hjælper vi hinanden med at udvikle og vedligeholde sociale kompetencer, der måske er blevet lidt rustne. Her kan du:
Mandag:
kl. 12.00 – 17.00
Tirsdag- torsdag:
kl. 10.00-20.00
Fredag + søndag + helligdage:
kl. 12.00-17.00
OBS: Ikke åbent lørdage
Kapelvej 55, 2200 København N
Er du interesseret i at høre mere, kan du kontakte ASPA Kapelvej: