FÆLLESSKABER - Askovfondens Socialpsykiatri

Sammen
kan vi mere

Sammen
kan vi mere

Sammen
kan vi mere

Sammen

kan vi mere

Fællesskaber i København til mennesker med psykisk sårbarhed

I AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) skaber vi fællesskaber for dig, der oplever psykisk sårbarhed, mistrivsel eller ensomhed. Hos os er fællesskab ikke bare en aktivitet – det er kernen i alt, hvad vi gør.

Vi tror på, at alle har brug for et meningsfuldt fællesskab, hvor man kan være sig selv og føle sig set og værdsat. Sammen med frivillige og alle dem, der kommer i vores huse på Nørrebro i København, arbejder vi derfor på at skabe inkluderende og rummelige fællesskaber hver dag året rundt.

Fællesskabets forskellige former

I ASPA har fællesskaberne forskellige former. Nogle er centreret omkring konkrete aktiviteter som at være kreative sammen eller tage på en tur sammen, andre foregår i bestemte tidsrum på bestemte dage. I vores hus på Kapelvej tilbyder vi desuden et rum for at slå sig ned over en kop kaffe, møde andre mennesker og være med i de fælles samtaler, der opstår omkring bordet. Derudover serverer vi hver dag mad, som vi spiser sammen og mødes om.

Vi tilbyder fællesskaberne:

I vores fællesskaber kan du bl.a. udforske, hvem du er gennem samspillet med andre, få gode oplevelser og udvikle dig sammen med andre.

Vil du være med?

Vi ved, at det kan være et stort skridt at opsøge et nyt fællesskab, og derfor vil vi altid tage godt imod dig. Der er flere veje ind i vores fællesskaber – og du vælger selv, hvad der føles rigtigt for dig.

  • Du kan kontakte os for at få en snak eller lave en aftale om en intro-samtale, hvor du bliver introduceret til vores forskellige tilbud af en medarbejder
  • Du kan tilmelde dig eller dukke op til en aktivitet
  • Du kan kigge forbi enten Griffenfeldsgade eller Kapelvej i vores åbningstid og høre nærmere.

Vi glæder os til at møde dig!

“Fællesskaber fungerer lidt som nødfaldsskærme, når min hjerne hader mig eller livet bliver for kaotisk. Andre menneskers nærvær bremser min nedadgående spiral, lige nok til at jeg kan gribe mig selv. Fællesskab betyder, at jeg kan se en fremtid for mig og andre.”

DELTAGER I FÆLLESSKAB

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) er et dag- og aftentilbud med en åben dør til samvær, fællesskaber og støtte – 365 dage om året.

 
I vores to huse centralt på Nørrebro i København er dørene åbne for dig, der oplever psykisk sårbarhed, mental mistrivsel eller ensomhed.
 

  • Vi tilbyder meningsfulde fællesskaber, hvor du kan finde nye relationer og opleve glæden ved at være en del af noget større.
  • Gennem forskellige aktiviteter med fokus på sundhed og velvære skaber vi muligheder for at opnå ro samt styrke det fysiske og mentale overskud i hverdagen.
  • Ved individuelle samtaler og gruppeforløb er det muligt at få yderligere støtte mod et liv i balance.
  • Vi tilbyder også praktikforløb med støtte, hvis du er i afklaring i jobcenteret.