Fællesskaber - Askovfondens social psykiatri

Sammen
kan vi mere

Sammen
kan vi mere

Sammen
kan vi mere

Sammen

kan vi mere

Velkommen til fællesskabet i ASPA!

I ASPA har vi fællesskaber til psykisk sårbare og ensomme i København.

Vi tror på, at alle har brug for et meningsfuldt fællesskab, hvor man kan være sig selv og føle sig set og værdsat. Hos os er fællesskabet kernen i alt, hvad vi gør – det er her, du kan møde andre, spejle dig i dem og finde inspiration. Vi skaber inkluderende og rummelige fællesskaber, hvor der er plads til dig, præcis som du er.

I vores fællesskaber kan du:

  • Udforske, hvem du er, gennem samspillet med andre.
  • Finde styrke i at give lidt af dig selv og opdage, hvor meget du bidrager til andre.
  • Få gode oplevelser og udvikle dig sammen med andre.
  • Komme ud af isolation og bryde ensomheden.

Sådan kan du blive en del af ASPA:

  • Du kan starte med at møde én person, til en intro eller en-til-en samtaler.
  • Du kan deltage i en af vores grupper(kræver tilmelding) eller aktiviteter.
  • Du kan komme ind i vores åbne fællesskaber.

Har du lyst til at være en del af vores mangfoldige og inkluderende fællesskaber? Vi tilbyder forskellige muligheder for bryde ensomheden og indgå i fællesskaber. Måske finder du noget, der passer lige til dig.

Vi ved, at det kan være et stort skridt at opsøge et nyt fællesskab, og derfor vil vi altid tage godt imod dig. Du er velkommen til at kontakte os og komme ind til en introsamtale, hvor du kan høre mere om stedet.

Kig forbi eller kontakt os for en aftale – vi glæder os til at møde dig!

Vi har spurgt folk, der kommer i vores huse, hvilken betydning fællesskaber har for dem.

“Fællesskaber fungerer lidt som nødfaldsskærme når min hjerne hader mig eller livet bliver for kaotisk. Andre menneskers nærvær bremser min nedadgående spiral lige nok til at jeg kan gribe mig selv.

Fællesskaber har holdt mig fast i en virkelighed jeg ikke altid kan rumme eller har lyst til at være i. Fællesskab betyder jeg kan se en fremtid for mig og andre.”

Karo G. insta: @karoghoul