BUTIKKEN SECOND A - Askovfondens Socialpsykiatri

Genbrugstøj
& træningsbane

Genbrugstøj
& træningsbane

Genbrugstøj
& træningsbane

Genbrugstøj

& træningsbane

Second A – genbrugsfund for en god sag

Second A er en nonprofit genbrugsbutik i AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) på Nørrebro.

Når du handler hos os, bidrager du også til, at butikken kan fungere som en tryg træningsbane for mennesker, der har brug for rummelige arbejdsfællesskaber.

I butikken kan du derfor både møde ansatte, frivillige og praktikanter. Og er du nysgerrig på ASPA’s andre tilbud i huset, er der også altid mulighed for at få en snak om dem.

Bredt udvalg til fornuftige priser

I Second A sælger vi et bredt udvalg af genbrugt tøj, sko og smykker til rimelige priser. Her kan du gøre både unikke fund og finde nye hverdagsfavoritter – og nogle gange har vi også hjemmelavede kreationer fra venner af huset. Vi har også jævnligt udsalg.

Har du tøj, du gerne vil donere? Vi modtager indleveringer inden for vores åbningstider. Du skal blot aflevere det direkte i butikken, så sørger vi for resten.

Kig forbi Griffenfeldsgade 35!

Åbningstider:

Mandag – fredag kl. 10.00 – 15.45

Vil du vide mere?

Du er altid velkommen til at besøge butikken i Griffenfeldsgade 35. Vil du i kontakt med os, kan du ringe til butikken på telefon

“Det gør noget rigtig godt for mig og min psyke at være beskæftiget med noget praktisk. Det holder oftest de værste tanker på afstand. Det er utrolig rart at møde nogle ligesindede i form af mine søde og meget forstående kollegaer. Det gør desuden en del for selvtilliden, at man føler, at man er den del af et fællesskab, og at man er anvendelig.“

                                                                                                                   

                                                                                                                           FRIVILLIG I SECOND A

Vil du være en del af vores butik?

Som frivillig kan du hjælpe til i butikken med bl.a. betjening, strygning, sortering af tøj, kundeservice og meget andet.

Som frivillig er du en del af et socialt, inkluderende og trygt team, hvor vi tror på, at alle har noget værdifuldt at bidrage med. Vi laver desuden en frivilligkontrakt og tilrettelægger opgaver samt timetal ud fra dine behov.

Læs mere her.

Der er frivilligmøder regelmæssigt i butikken, hvor du mødes med hele teamet. Vi holder også sociale arrangementer som sommerudflugt og julefrokost sammen med personalet i AskovFondens Café.

Du kan også kontakte medarbejder Anette Christensen for nærmere info på:

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) er et dag- og aftentilbud med en åben dør til samvær, fællesskaber og støtte – 365 dage om året.

I vores to huse centralt på Nørrebro i København er dørene åbne for dig, der oplever psykisk sårbarhed, mental mistrivsel eller ensomhed.

  • Vi tilbyder meningsfulde fællesskaber, hvor du kan finde nye relationer og opleve glæden ved at være en del af noget større.
  • Gennem forskellige aktiviteter med fokus på sundhed og velvære skaber vi muligheder for at opnå ro samt styrke det fysiske og mentale overskud i hverdagen.
  • Ved individuelle samtaler og gruppeforløb er det muligt at få yderligere støtte mod et liv i balance.
  • Der er også mulighed for et praktikforløb med støtte, hvis du er i afklaring i jobcenteret.