Invitation til åbning af vores nyrenoverede lokaler på Kapelvej 55
Efter en renoveringsproces over 3-4 uger er vi glade for at kunne invitere jer til den officielle åbning af vores nyrenoverede lokaler på Kapelvej. I samarbejde med TAKstudio er der blevet skabt et inspirerende og funktionelt miljø, som vi ser frem til at dele med jer. TAKstudio arbejder med fokus på velfærdsdesign og sociale projekter.
Denne renovering har primært fokuseret på vores store fællesrum – hjerterummet – samt indgangspartiet, som har fået en markant makeover. Disse områder danner rammen om vores fællesskab, og vi glæder os til at vise jer de nye, forbedrede faciliteter.
Vi håber, at dig der bruger Kapelvej, samarbejdspartnere og alle interesserede vil komme og fejre denne udvikling af Kapelvej.
Åbningen finder sted den 12. februar kl. 12.00, hvor vi mødes foran Kapelvej.
Dagens program:
🔹 Kl. 12.00 – Velkomst: Vi samles foran bygningen, hvor der vil være mulighed for at nyde en varm drik i vinterkulden.
🔹 Taler: Ziga, ASPAs direktør og Mai fra TAKstudio vil sige et par ord om projektet, processen og visionerne for de nye lokaler.
🔹 Snoreklip: Den officielle åbning markeres med snoreklip, hvor vi fejrer, at de nye faciliteter nu står klar til brug.
🔹 Rundvisning: Gæsterne får mulighed for at opleve de nyrenoverede lokaler.
🔹 Forplejning: ASPA byder på lidt let mad og drikke, så vi kan nyde dagen sammen i en hyggelig atmosfære.
Vi glæder os til at byde jer velkommen og ser frem til en dag med gode samtaler, fejring og fællesskab.
Vel mødt!