Har du lyst til at udvikle dig i et trygt rum sammen med andre mennesker? I ASPA har vi løbende gruppeforløb, både målrettet unge og for alle aldersgrupper.
Har du lyst til at tilmelde dig til en gruppe eller blot høre mere, kan du kontakte ASPA Griffenfeldsgade:
Beskrivelse: At være assertiv betyder “at være i stand til ubesværet og uden angst at kunne udtrykke ærlige følelser, meninger og behov”. Altså at kunne respektere at være den, man er, samtidig med at man respekterer andres ret til det samme. Man er ikke forkert, fordi man kan have det anderledes end andre, og vores følelser er ikke forkerte, selvom andre ikke forstår dem.
I gruppeforløbet bliver du introduceret til assertiv kommunikation, og vi arbejder blandt med personlige rettigheder, adfærdstyper og konflikthåndtering. Du bliver præsenteret for redskaber, der kan hjælpe dig til at blive bedre til at håndtere udfordringer i dit liv, hvilket kan føre til et bedre selvværd og en forbedret relation til andre mennesker.
Hvornår: 8 torsdage kl. 10.30-14
Hvor: Griffenfeldsgade 35, 2200 København N
Hvem: Alle (18+) – kræver tilmelding
Vi afholder løbende gruppeforløbet, så kontakt os hvis du er interesseret i at være med til næste opstart.
Beskrivelse: Har du svært ved at stå ved dig selv og sige til og fra, når du er sammen med andre? I gruppen skaber vi sammen et rum, hvor du ikke er alene med dét, der kan være svært og udfordrende.
Vi bruger elementer fra assertionstræning, der handler om at blive bedre til at udtrykke sine tanker, følelser og behov.
Hvornår: 5 tirsdage kl. 12.30-15
Hvor: Griffenfeldsgade 35, 2200 København N
Hvem: Unge (18+) – kræver tilmelding
Gruppeforløbet afholdes løbende, så kontakt os hvis du er interesseret i at være med til næste opstart.
Beskrivelse: I ASPA er der hver onsdag kl. 10-12 gruppeforløb for mennesker, der modtager hjemmevejlederstøtte på Nørrebro. Det er to hjemmevejledere, som er gruppeledere, og flere af deltagerne får samtidig støtte i eget hjem.
Gruppen giver netværk og følelsen af, at man ikke er den eneste som slås med problemer som social angst, en god døgnrytme og at få sat handling på oprydning, rengøring, at tjekke e-boks, at passe behandling mv.
Hvornår: Onsdage kl. 10-12
Hvor: Griffenfeldsgade 35, 2200 København N
Hvem: Tilbud til dig, der har fået bevilliget en paragraf 85-ydelse og er tilknyttet hjemmevejlederne i Griffenfeldsgade
Beskrivelse: Gruppeforløb om fysisk og mental sundhed. Vi arbejder ud fra en coachende tilgang og erfaringsudveksling. Vi har ikke sat en slutdato på, så gruppen kører lige så længe, som den enkelte har behov for det.
Vi indleder dagen med en personlig runde om, hvordan ugen er gået, og om der er noget, der ”fylder”. Det kan være alt fra frustrationer over manglende vægttab, men også følelsesfulde emner i livet generelt.
Hvornår: Fredage kl. 11-13.30
Hvor: Griffenfeldsgade 35, 2200 København N
Hvem: Alle (kræver tilmelding) – der er løbende optag
Beskrivelse: Når vi arbejder med personlig udvikling, benytter vi ofte underliggende metoder, teorier og vores personlige indlevelse med et andet menneske. I denne gruppe gennemgår vi en række af disse metoder og relaterer dem til deltagernes personlige praksis.
Vi supplerer hinanden med viden og de forskellige tilgange, som nogle har betydelig praktisk erfaring med. Deltagerne er erfarings-eksperter, og tovholderne faciliterer sessionerne bl.a. via korte oplæg.
Hvornår: Mandage kl. 13-15.30
Hvor: Griffenfeldsgade 35, 2200 København N
Hvem: Alle (18+) – kræver tilmelding
Vi opstarter løbende nyt hold op, så kontakt os for at høre, hvornår det næste starter.