Få øreakupunktur i AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) hver onsdag, når vi afholder NADA-café.
NADA-caféen er et tilbud til dig, der søger mere ro og balance i hverdagen. Her giver vores NADA-behandlere dig små nåle i hvert øre, som du efterfølgende skal sidde med i 45 minutter i stilhed og i fællesskab med de øvrige modtagere af NADA.
I ASPA tilbyder vi NADA som supplement til samtaler, grupper eller andre forløb – og som en rolig stund med dig selv og andre, da behandlingen virker beroligende på nervesystemet og kan være støttende, hvis du oplever uro, angst, abstinenser eller søvnproblemer.
Alle vores NADA-behandlere er uddannet hos NADA Danmark.
Hvornår: Onsdage kl. 14.30 – 15.00
Hvor: ASPA i Griffenfeldsgade 35, 1. sal, 2200 København N
Hvem: Unge og voksne over 18 år
Det kræver ikke tilmelding at modtage NADA, du møder bare op. Det koster 20 kr. pr. gang.
Vil du modtage en besked ved aflysninger af NADA-caféen, så skriv til aspa@askovfonden.dk.
Kontakt ASPA i Griffenfeldsgade, hvis du gerne vil høre mere om vores NADA-tilbud på telefon:
“Det hjælper på mit nervesystem. Jeg slapper mere af og er ikke så anspændt.”
MODTAGER AF NADA
AskovFondens Socialpsykiatri har flere aktiviteter for at fremme mental og fysisk trivsel.
Læs mere og find alle aktiviteterne under Sundhed & Velvære.