Skrevet den 20. april 2026
Maja fortæller om at være praktikant og i jobafklaringsforløb i AskovFondens Socialpsykiatri.
Hvordan fandt du frem til ASPA og blev praktikant?
Jeg fandt ASPA i 2024, fordi min kontaktperson på mit botilbud tog mig med, og vi begyndte at spise frokost sammen i caféen fast en gang om ugen. Så blev jeg bare hurtigt taget under armen af medarbejderne i ASPA og lærte dem at kende, og så begyndte jeg at komme her alene til frokost og bruge andre af husets tilbud. Jeg kan huske, at jeg bare virkelig godt kunne lide at komme ind til ASPA, fordi jeg blev taget imod med åbne arme, smil og rar stemning. Så da jeg sidste vinter skulle i jobafklaring gennem jobcenteret og i den forbindelse finde en praktikplads, spurgte jeg som det første ASPA. Det føltes bare naturligt, at det skulle være her. Heldigvis kunne det lade sig gøre, fordi ASPA netop har en beskæftigelsesordning med praktikker til mennesker i jobafklaring. Så processen gik egentlig ret hurtigt, og nu har jeg været i praktik i snart et år, hvor jeg både har været i caféen, i genbrugsbutikken og nu også som relationsmedarbejder.
Hvilken betydning har det for dig at være i praktik i ASPA?
ASPA er mit safe space. Et sted, hvor jeg altid kan komme forbi og blive mødt med anerkendelse. I ASPA vil alle mig det bedste, og det hjælper så meget, når man går fra at være helt nede til at skulle bygge livet op igen efter en lang sygemelding. Praktikken har givet mig et selvværdsboost, jeg har fået mere overskud, og jeg har opdaget nogle nye styrker ved mig selv.
Jeg kan også rigtig godt lide, at man som praktikant får en mentor i ASPA. Så hver uge har jeg nogle timer, hvor jeg snakker alene med min mentor, og vi gennemgår ugen. Det gør, at jeg føler, at jeg ikke på noget tidspunkt står alene, og jeg ved, at hvis jeg er forvirret eller usikker på noget, så hjælper hun mig. Det er virkelig rart at vide, at jeg har den støtte, og at min mentor også er med til samtalerne om min jobafklaring med mig og min sagsbehandler. Så kommer der flere perspektiver frem, fordi hun tit har en mere positiv oplevelse og fortæller om alt det, jeg gør godt, hvor jeg måske selv fremhæver alt det, jeg ikke fik gjort eller nået.
I praktikken er jeg gået langsomt op i tid i mit eget tempo, og jeg kan prøve forskellige opgaver af. Det har hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg vil, når jeg er færdig i praktik her. Jeg skal ikke tilbage og bruge min uddannelse i den branche, jeg var i før, for så ender jeg med at blive syg igen, tror jeg. Jeg vil i stedet gerne gå en ny vej og blive peer eller recoverymentor i psykiatrien, fordi jeg kan godt lide at have kontakt med mennesker og skabe forbindelser. Jeg nyder meget det her med at sidde med en kunde i butikken eller med en gæst i caféen og dele erfaringer og livshistorier. Det er nok det, jeg har nydt mest ved at arbejde i ASPA. Og så at se, hvordan folk åbner sig op lidt efter lidt i takt med, at de kommer i huset.
Er der noget særligt, du tager med dig fra dit praktikforløb?
Måden, jeg er blevet mødt på i ASPA og den gode karma, tager jeg helt sikkert med videre. Og så en indsigt og ny bevidsthed om, at jeg og andre godt kan og må eksistere. Man må godt fylde, men man må også ikke fylde, hvis det er dét, man har brug for. Vi er mere end okay, som vi er. Så tager jeg selvfølgelig også min afklaring og motivation til at arbejde i psykiatrien med mig videre. Jeg føler mig klar til at komme videre fra praktikken og har erkendt, at nu har jeg snart lært det, jeg kan herfra. Men det betyder ikke, at jeg stopper med at komme i ASPA.