AskovFondens Socialpsykiatri er i gang med en spændende udvikling og søger derfor 2 nye kollegaer.
1. Udviklingsorienteret frivilligkoordinator og relationsmedarbejder
Vi søger en kollega til en ny stilling, som skal løfte og styrke frivilligheden i vores indsats for mennesker med psykiske sårbarheder.
Har du drivkraft i og erfaring med at arbejde med frivillighed indenfor socialområdet og synes, det er givende at arbejde med målgruppen og facilitere fællesskaber for mennesker i psykisk udsathed så er du måske vores nye kollega?
stillingen er på 30 timer.
DINE ARBEJDSOPGAVER:
Din primære opgave er at stå i spidsen for at udvikle og koordinere frivilligheden i AskovFondens Socialpsykiatri- i tæt samarbejde med dine kollegaer. Herunder at:
- Rekruttere – og udvikle systematik for rekruttering af frivillige
- Udvikle og afvikle kurser og materialer til frivillige
- Udvikle, understøtte og sikre en god organisering og fastholdelse af frivillige
- Understøtte dit team i udviklingen af frivilligheden ind i vores tilbud og nye aktiviteter
Den anden del af stillingen er at indgå i relationsarbejdet, herunder at:
- Bidrage til at facilitere fællesskabet, dialogen, samværet med målgruppen, i samarbejde med dine kollegaer.
- I relationsopgaven ligger også at bidrage i vores åbne køkken og café, samt madlavning til fællesskabet ca. 1-2 gange pr måned.
Læs mere her.
2. Kommunikations- og vidensmedarbejder – med lyst til relationelle opgaver med målgruppen
Vi søger en kollega til en ny stilling, som har lyst til at løfte og styrke vores indsats for mennesker med psykiske sårbarheder.
Har du drivkraft og erfaring i at arbejde med synlighed og kommunikation, kan understøtte og styrke vores dokumentations- og vidensarbejde, og samtidig synes det er centralt at arbejde med målgruppen og få deres stemme i spil i arbejdet for at synliggøre vores indsats og forbedre vilkårene for målgruppen – så er du måske vores nye kollega?
stillingen er på 25 timer.
DINE ARBEJDSOPGAVER:
- Styrke ASPA’s synlighed gennem kommunikation og vidensopbygning
- Bidrage til planlægning af den langsigtede kommunikation for ASPA
- Udvikle og være udførende i den daglige kommunikation i samarbejde med kollegaer
- Understøtte ASPA’s dokumentationsarbejde
- Bidrage til at opbygge og kommunikere viden om målgruppens vilkår, behov og indsatsens virkninger og resultater
- Indgå i relationsopgaver, fx samtaler eller facilitere aktiviteter med målgruppen ca. 5 timer pr. uge
Læs mere her.