Ledig stilling: Vikar til AskovFonden Café - Askovfondens Socialpsykiatri

Ledig stilling: Vikar til AskovFonden Café

AskovFondens Socialpsykiatri søger vikar til AskovFonden Café

Brænder du for madlavning og ønsker du at arbejde i et rummeligt miljø, hvor både den gode mad og det relationelle nærvær er i fokus? Så er du måske vores nye kollega som vikar i AskovFonden Café.

ASKOVFONDENS SOCIALPSYKIATRI (ASPA):

AskovFondens Socialpsykiatri (ASPA) støtter mennesker over 18 år med psykiske sårbarheder. Vi øger mental trivsel, bryder ensomhed og styrker den enkelte til at skabe meningsfulde liv gennem en helhedsorienteret og socialfaglig indsats, der altid tager udgangspunkt i det menneske, vi møder. Vi er en åben dør til samvær og tilbyder individuel støtte, jobafklaring, gruppeforløb, meningsfulde fællesskaber og aktiviteter til at fremme sundhed og velvære – alle ugens dage hele året rundt.

AskovFonden Café er vores hyggelige café og indgang til vores hus i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Her serverer vi kaffe og te, boller og dagens ret til overkommelige priser. Caféen er åben til gaden i tidsrummet 10.00-14.00. Den adskiller sig fra andre caféer, fordi vi lægger vægt på nærvær og brobygning til vores øvrige tilbud. Vores kundegruppe er derfor mangfoldig og indebærer bl.a. mennesker for hvem caféen er et trygt rum og et socialt åndehul.

Se mere om ASPA her: www.aspas.dk

.DINE ARBEJDSOPGAVER BESTÅR I:

  • Ansvar for opgaver i caféen, madlavning og servering på dage, hvor der mangler bemanding
  • Planlægning, forberedelse og servering af nybagte boller og dagens ret til cirka 30 personer samt oprydning i caféen
  • Samarbejde om planlægning og indkøb med caféens køkkenchef
  • Samarbejde med og understøtte frivillige og praktikanter, der indgår i køkkenet
  • Bidrage til en positiv stemning i caféen og skabe et inkluderende miljø for gæsterne
  • Brobygning til husets sociale tilbud

VI FORVENTER, AT DU:

  • Er god til at lave mad, synes det er sjovt og har lyst til at tage ansvar for madlavning og servering
  • Har lyst til at understøtte de øvrige køkkenmedarbejdere (frivillige og praktikanter)
  • Har overblik, overskud og kan håndtere, at dage kan være uforudsigelige
  • Er åben, rummelig og opmærksom
  • Har interesse i at arbejde i et hus, hvor der er fokus på recovery, og hvor en kop kaffe i caféen for nogle er første skridt ind i socialpsykiatrien.

Vi forestiller os, at du evt. er studerende eller selvstændig ved siden af og kan tage vagter i ferier og ved sygdom.

VI TILBYDER DIG:

  • En spændende og mangfoldig arbejdsplads på indre Nørrebro
  • Mulighed for at prøve dig selv af som ansvarlig for en lille café
  • Vagter i tidsrummet 8.00-14.00 mandag til fredag
  • Mulighed for at være kreativ i madlavningen
  • Et positivt og meningsfuldt miljø, hvor mødet med det enkelte menneske er i fokus
  • Støtte fra og samarbejde med søde kolleger

ASPA er et aktiverende og forebyggende tilbud efter servicelovens § 79 og har driftsoverenskomst med Københavns Kommune.

Ansøgningsfrist: Vi lukker for ansøgninger d. 22/2-26 men vi indkalder løbende til samtale efter d. 13/2-26 så send endelig din ansøgning afsted til os.

For spørgsmål kan du ringe til ASPA på tlf. 30 73 85 59 i tidsrummet kl. 9.00-16.00, hvor en kollega vil besvare dine spørgsmål.

Søg stillingen